Tokyo er en af verdens mest spændende byer, fyldt med futuristisk teknologi, historiske templer, og en madscene i verdensklasse. Uanset om det er din første gang i Japan eller du er en erfaren rejsende, er der visse oplevelser, du simpelthen ikke må gå glip af. Her får du de 10 bedste ting at opleve i Tokyo!
- Udforsk det pulserende Shibuya og kryds Shibuya Crossing
Shibuya er Tokyos hjerte, når det kommer til shopping, natteliv og moderne byliv. Ingen tur til Tokyo er komplet uden at opleve Shibuya Crossing – verdens travleste fodgængerfelt. Tag evt. et kig fra Starbucks med udsigt over krydset, eller oplev kaosset fra gadeplan. Overvej også at besøge Shibuya Sky, en skyskraber hvor du fra toppen kan få en af de bedste udsigter over Tokyo.
📍 LÆS MERE: Rejseguide til Tokyo
- Besøg det historiske Senso-ji tempel i Asakusa
Senso-ji i Asakusa er Tokyos ældste og mest berømte tempel. Den ikoniske røde Kaminarimon-port og den travle Nakamise-shoppinggade skaber en unik blanding af historie og moderne souvenirshopping.
- Oplev den futuristiske atmosfære i Akihabara
Er du til gaming, anime eller elektronik? Så er Akihabara stedet for dig! Her finder du alt fra retro arkadehaller og maid cafés til gigantiske elektronikbutikker og niche anime-forretninger.
- Spis dig igennem Toyosu og Tsukiji fiskemarkedet
Tokyo er sushiens hovedstad, og Toyosu-markedet er hjemsted for nogle af verdens bedste fisk og skaldyr. Selvom det gamle Tsukiji-marked ikke længere har den berømte tunauktion, er det stadig et fantastisk sted at prøve frisklavet sushi og japanske delikatesser.
- Nyd den fantastiske udsigt fra Tokyo Skytree eller Tokyo Tower
Vil du have den bedste udsigt over Tokyo? Tokyo Skytree er Japans højeste bygning og tilbyder en svimlende udsigt over byens skyline. Alternativt kan du vælge det klassiske Tokyo Tower, der med sin rød-hvide farve minder om Eiffeltårnet.
- Oplev Tokyos quirky Harajuku og Takeshita Street
Harajuku er kendt for sin ungdomskultur, skøre modebutikker og kawaii (søde) caféer. Gå en tur ned ad Takeshita Street for at opleve sjove butikker og smage Tokyos berømte crepes.
- Gå en tur i den fredfyldte Shinjuku Gyoen
Midt i den travle storby ligger Shinjuku Gyoen, en smuk park med japanske, franske og engelske haver. Om foråret er det en af de bedste steder at se kirsebærblomster i Tokyo.
- Prøv en ægte japansk izakaya i Shinjuku’s Omoide Yokocho
Hvis du vil opleve en autentisk japansk baroplevelse, så besøg Omoide Yokocho i Shinjuku. Disse små, hyggelige izakaya-barer serverer grillede yakitori-spyd og kold øl i en atmosfære, der føles som et spring tilbage i tiden.
- Tag en dagstur til Mount Fuji fra Tokyo
Hvis du har tid, så planlæg en dagstur til Japans mest ikoniske bjerg, Mount Fuji. Du kan tage til Kawaguchiko for at få en fantastisk udsigt over bjerget eller prøve den populære Hakone-rute med svævebaner og varme kilder.
- Udforsk det ultramoderne Odaiba
Odaiba er en kunstig ø i Tokyo Bay, fyldt med spændende seværdigheder som teamLab Borderless, en gigantisk Gundam-statue og futuristiske shoppingcentre. En tur over Rainbow Bridge om aftenen giver en spektakulær udsigt over byen.