Det kan være ret så nervepirrende at skulle på festival for første gang. Festivaler er jo meget vilde her i Danmark, og det er derfor en god ide at være så forberedt på det hele som muligt. Hvis du skal afsted til din første festival, kan du finde en guide til, hvordan du nu skal klare dig og få den bedste første festival her.
Ingen festival uden festivaltelt
Du skal jo sove på et eller andet tidspunkt i løbet af festivalen. Derfor er der brug for et festivaltelt. Størrelsen afhænger selvfølgelig af, hvor mange der skal være i teltet. Men man kan lige så godt vælge det største festivaltelt man må, for jo bedre man sover, jo bedre har man det, og jo mere sjov kan man have.
Det er jo sådan, at du ofte på festivalens hjemmeside, kan læse, hvor meget plads man må bruge pr. person. Det skal man selvfølgelig overholdes, når man vælger et telt. Det er jo også vigtigt at huske, at hvis I er 4 mennesker i et telt, må det jo gerne være ret stort, for så er den plads en person må have, ganget med fire.
Alt det du skal huske – som mange glemmer
Når det kommer til at pakke og gøre sig klar, så er det altså ikke lige alt det kedelige vi tænker på først. Det er alkohol, sjov og ballade vores hjerne er fyldt med. Det ville være ærgerligt at stå og mangle en masse basale ting til festivalen. Så udover et festivaltelt, som er meget vigtigt, er der flere ting du skal huske.
Det er for eksempel din tandbørste, tandpasta, hårvask, håndklæder, kropsvask, parfume, deodorant, madrasser af en eller anden art til festivalteltet, puder, en stor dunk til vand, soveposer, gummistøvler, noget varmt tøj for en sikkerhedsskyld, en masse powerbanks til mobilen, en oplader, stole man kan klappe op og ned, et bord man kan klappe op og ned, skraldespande, nem mad som for eksempel nogle pølsehorn, plastikkrus og bordtennisbolde.
Når det så kommer til alt det sjove, er der mange ting man kan vælge at tage med. Selvfølgelig skal alkoholen med, men man kan også tage drukspil med. Nogle spillekort er også en god ide, så man kan få tvunget noget alkohol ned hurtigt på en sjov måde. En fodbold til ølbowling. En ølbong, selvom der sikkert er andre, der har en med. Men vil du gerne være en smule ren og undgå at blive syg, så medbring egen.
Det sidste du skal huske til en festival, er at have en masse penge på kontoen. Det kan være en god ide at spare op til det. Det betyder ikke, at man behøver bruge alle pengene. Men vil man have en drink eller øl inde på pladsen, bliver det svært uden penge. Vil man købe en sej eller sjov souvenir bliver det svært uden penge, og generelt er du bare bedre forberedt, hvis du har en masse penge på kontoen, så du ved, at du sagtens kan købe noget, hvis du mangler.